Vælg en side

SCSEM – Alt om smykker

Viden om smykker

Har du nogensinde undret dig over, hvad tallene på guldsmykker og sølvsmykker betyder? Hvordan kan du se ædelmetallers lødighed, og hvilken betydning har det for prisen? Få svar på den slags spørgsmål og mange flere på denne side.

Vedligehold af smykker

Vil du gerne lære lidt om hvordan man bedst behandler sine smykker. Det har for eksempel stor betydning for holdbarheden på forgyldning af smykker, hvordan de behandles. Det kan du også lære meget mere om her.

Inspiration med lækre smykke designs og sammensætninger

Selvfølgelig kan du også finde inspiration til flotte sammensætninger af smykker og lækre billeder af smykker, der kan noget specielt. Det kan være smykker efter seneste mode fra eksempelvis Sif Jakobs, Christina Watches, eller specielle smykker der har noget særligt at byde på såsom flotte Aagaard smykker. Hvis du også har en interesse for smykker, kan du få stillet din tilfredshed her. Holdet bag SCSEM har base i Aalborg.

Ædelmetallerne – Guld og sølv

De vigtigste ædelmetaller er helt sikkert guld og sølv. Rigtigt mange smykker er fremstillet i sølv – især det der i dagligt tale kaldes sterlingsølv. Du kan altid se at et smykke er i sterlingsølv ved at tallet 925 er stemplet i smykket. Tallet betegner hvor mange tusindedele finsølv smykket indeholder. Hvis vi i stedet ser på guld er der flere forskellige hyppigt forekommende tal.

Når vi snakker guld, siger tallet noget om, hvor mange karat guldet er af. Ligesom med sølv viser tallet lødigheden ved at angive hvor mange tusindedel finguld guldet indeholder. Jo højere tallet er desto højere karat er guldet og med en højere karat følger også en væsentligt højere pris. I Danmark fremstilles rigtigt mange smykker i 8 karat, som kan kendes med stemplet 333. I den lidt dyrere ende findes 14 karat guld, som bærer stemplet 585. De helt eksklusive guldsmykker fremstilles i 18 karat guld, hvilket kan kendes på lødighedsstemplet 750. Der findes også såkaldt finguld, hvilket består af rent guldt. Det er det der betegnes 24 karat, men i Danmark fremstilles der slet ikke smykker i så rent guld. Det er simpelthen for blødt, og dermed bliver smykkerne for skrøbelige.

Ædelsten – Diamanter, smaragder og andre fortryllende sten

Der findes et væld af forskellige ædelsten. Den mest kendte og mest eksklusive er selvfølgelig diamanten. Ædelstenene har værdi efter dels sjældenhed, vægt og kvalitet. Når man taler om vægt for en diamant, angives vægten i carat – ej at forveksle med karat, der betegner lødighed og intet har at gøre med vægt. Viden om ædelsten er en fascinerende verden i sig selv, og inden længe vil vi få bragt flere mere uddybende artikler om emnet her på siden. Hvis du er interesseret i smykker er du sikkert også stødt på den kunstigt fremstillede sten zirkonia. Det er en sten som forsøger at efterligne diamanten i udseendet, men den har selvfølgelig en helt anden værdi – for ikke at tale om holdbarhed. Men det er stadig en sten, som kan få smykker til at funkle.